Spotify

Spotify lever op til deres slogan “music for everyone”. Der er massere af musik, og især nye udgivelser. Spotify er en lovlig side. Den officielle jargon er at siden har musik som er begrænset med hensyn til digitale rettigheder (”digital rights management restricted”). Det betyder selvfølgelig at man ikke bare kan downloade kvit og frit som på piratsiderne, men man kan streame. Hvis du ikke umiddelbart er tiltrukket af det koncept, så har jeg kun en ting at sige: Prøv det! Giv det en chance, besøg siden nogle dage i træk, og du vil snart finde at en side som Spotify faktisk giver dig meget mere end bare muligheden for at høre musik.Der er et utal af streams – eller lad os kalde dem kanaler, for det minder jo meget om en interaktiv radio, hvor du kan lytte til præcis den genre eller kunstner som du foretrækker – som du kan lytte til efter behag. Hvis du vil have mulighed for at høre præcis de sange du vil, i den rækkefølge du vil – som om de var på din egen computer eller telefon – så kan du abonnere på Spotify Premium eller Spotify Unlimited. Første måned er gratis, og herefter varierer det alt efter hvilket land du er i og hvilken service du vil have, men det er mellem 50-100 kr. om måneden. Men start med at installere Spotify – det er let og gratis og du vil hurtigt finde ud af hvorfor denne service som kommer fra Sverige er en af de mest populære i verden.